Lånetyper i Danmark

Der findes mange forskellige lånetyper i Danmark, med alt fra de korte kviklån til de mangeårige boliglån. Vi præsenterer dig for alle de udbredte låneformer i denne artikel.

Det vil give dig et indblik i de forskellige muligheder, lånetypernes kendetegn og meget mere. Få et godt kendskab til dem, som du kan bruge næste gang du har brug for finansiering.

Kviklån

Kviklånet er det hurtigste og nemmeste at få, af alle finansieringsløsninger i Danmark. Det kræver typisk ikke mere end en ansøgning og dit CPR nummer.

Det betyder at du ikke skal finde alt den normale dokumentation frem og udbyderne blander sig sjældent i din indkomst og personlige forhold, så længe ud ikke står i Ribers. Kravene er få, men til gengæld kan du “kun” låne op til 6.000 kroner hos de fleste og kun have pengene i op til 45 dage.

Det kan være en god kortvarig løsning på dine likviditetsproblemer, men vær opmærksom på det gratis tilbud for nye kunder. For denne lånetype er pr. definition det dyreste af alle, hvis du vel og mærke ikke får lavet et gratis lån som førstegangskunde.

Kendetegn

  • Hvor: Kun online
  • Løbetid: 1 – 45 dage
  • Uden sikkerhed

Se mere om kviklånet her.

Forbrugslån

Forbrugslånet kender de fleste og det er ekstremt udbredt blandt danskere. Det giver dig mulighed for at finansiere præcis det du drømmer om. Der er dog forskel på at lave det i banken eller på nettet.

I banken bliver der stillet flere spørgsmål, de vil typisk kræve mere information om budget mv. og så er processen bare mere tidskrævende. Omvendt vil de ofte kunne tilbyde dig de laveste renter.

Det er langt mere uforpligtende at lave et forbrugslån online, hvor du ikke skal besvare spørgsmål, men blot indsende årsopgørelse og lønsedler. Dertil kommer at du kan have pengene i løbet af 1-2 hverdage, hos de fleste udbydere på nettet. Flere og flere danskere er derfor begyndt at kigge online, frem for den lidt bøvlede proces i banken.

Modsat kviklånet, er forbrugslånet typisk kendetegnet ved at være på beløb mellem 5.000 og 400.000 kroner. Det er intervallet online, mens det er din privatøkonomi der afgører “loftet” i banken.

Kendetegn

  • Hvor: Banken og online
  • Løbetid: 12 – 180 måneder
  • Uden sikkerhed

Læs mere om forbrugslånet her.

Billån

De fleste bilejere har stiftet bekendtskab med billån, som anvendes til at finansiere bilkøbet. Uanset om det er en ny eller brugt bil. En af de klare kendetegn ved denne løsning er, at du typisk stiller bilen som sikkerhed.

Det bidrager til lavere renter og færre omkostninger samlet set. Så det vælger de fleste danskere fornuftigt nok at gøre. Bemærk at du ikke kun kan søge online og i banken, men at visse bilforhandlere ligeledes tilbyder dig finansiering.

Kendetegn

  • Løbetid: 1 – 10 år
  • Hvor: Banken, bilforhandleren og online
  • Med sikkerhed i bilen

Boliglån/Realkreditlån

Boliglån eller realkreditlån er to typer der dækker over det samme, i forbindelse med et boligkøb. Langt de fleste danskere vil have behov for penge, når der skal købes huse eller lejligheder til mange penge.

Denne låneform adskiller sig markant fra de øvrige, ved at have et langt højere beløb og længere løbetid. Det er derfor ikke unormalt, fx. at låne over 1 million kroner, med en løbetid på 20-30 år.

Det er med andre ord en seriøs investering og en stor beslutning. Det skal derfor gøres med omtanke og her plejer bankerne at være til stor hjælp. Husk ikke at sætte dig for dyrt, da det kan få fatale konsekvenser for din privatøkonomi i mange år fremover.

Kendetegn

  • Løbetid: 5 – 30 år
  • Hvor: I banken og hos realkreditinstitutter
  • Med sikkerhed i boligen

Du kan læse mere om boliglån for begyndere på DR.

Vi håber du er blevet klogere og har fået viden om de mest centrale lånetyper i Danmark. Det er altid vigtigt du kender til dine muligheder som forbruger, specielt hvis du overvejer at søge finansiering, da det har en stor påvirkning på din økonomi.