Crowdlending giver privatpersoner muligheden for at udlåne penge til andre privatpersoner eller virksomheder. For dette modtager de naturligvis renter, og på den måde agerer de altså som långiver, ligesom en bank normalt ville det.

Dette er et alternativ til dig, der enten ikke ønsker at låne penge af en bank, eller som måske ikke kan blive godkendt af den ene eller anden årsag. Her forklarer vi mere om crowdlending og peer to peer lån.

Alt om peer to peer lån i Danmark

Peer to peer lån (P2P) er den type, der gives ved crowdlending. Dette foregår via en online service. Konceptet fungerer meget som ved et normalt online lån. Man indgår en aftale med en fastsat rente samt en bestemt tilbagebetalingsperiode. Denne eneste forskel er, at aftalen indgås med en privatperson frem for en bank.

Men i virkeligheden låner man ikke af én person, men af en større gruppe. For låntageren er dette usynligt, men bag platformen står mange personer, som hver især bidrager med et mindre beløb. Det vil sige, at et lån på 10.000 kr. eksempelvis kan deles ud på 1.000 forskellige personer, som hver især låner dig 10 kr. Dette giver udlåneren en mindre risiko, hvorfor flere er villige til at investere på denne måde.

Lendino.dk er en af de mere kendte koncepter/platforme på området i Danmark.

Hvordan foregår det?

I Danmark findes der i dag tre platforme til crowdlending, som samler investorerne. Alt sker online, så du møder altså ikke personerne i virkeligheden. På disse platforme går du ind, og så vælger du dit ønskede beløb og afbetalingstid, ligesom du ville gøre på normal vis.

Platformen fungerer som formidler mellem dig som låntager og investoren. På den måde er banken altså ikke involveret, og dette kan give dig lavere omkostninger.

Investorerne kan nemlig typisk få en bedre rente end ved bankens indlånsrente, og samtidig er P2P platformen mere omkostningseffektiv end banken er det. Derfor kan du som låntager få lavere renter med crowdlending, i visse tilfælde.

Hvem er det for?

For dig, som vil optage et lån, er crowdlending en god mulighed. Du kan ofte få en mere fordelagtig rente, og du har muligheden for at komme udenom de krav og betingelser, som banken stiller, fordi der er tale om privatpersoner. Du får samtidig muligheden for at få godkendt din ansøgning, som måske var blevet afvist i banken.

For dig, som vil låne dine penge ud, så er crowdlending en god investering. Risikoen er meget lav sammenlignet med andre investeringer, fordi den er spredt ud på mange låntagere, og afkastet er meget fornuftigt. Derfor er crowdlending en ny og spændende måde at investere dine penge på, uanset om det er små eller store beløb.