Forbrugslån til arbejdsløse / ledige

Alle kan ende i en situation, hvor de står uden arbejde. Det kan være, du lige er blevet færdig med et studie, at du har sagt op eller er blevet fyret fra din tidligere arbejdsplads. Som ledig skal man tage sig nogle særlige overvejelser, når man søger om et lån. Vi giver dig overblikket over online forbrugslån til arbejdsløse og ledige.

Søg om forbrugslån som arbejdsløs

Det er langt fra umuligt at få godkendt et forbrugslån online, bare fordi man står uden arbejde. Man skal dog være opmærksom på, at mulighederne vil være begrænsede, da man ikke har nogen reel indtægtskilde. Nogle af de større online banker som Bank Norwegian og Santander Consumer Bank kræver, at man har fast arbejde eller kan dokumentere en årlig indkomst over et vist beløb. Det vil du som ledig ikke have mulighed for. De fornævnte udbydere er blandt dem, som kan tilbyde markedets laveste rente på forbrugslån. Derfor kan du forvente en lidt højere rente som arbejdsløs.

Er der tale om mindre beløb, så har du rig mulighed for at få indvilget et lån. Masser af udbydere tilbyder nemlig lånebeløb op til 20.000 kroner eller mere helt uden krav til indtægt. Det kan sagtens være, at du har en relativt stærk økonomi på trods af at være arbejdsløs, og så vil dette åbne op for flere muligheder. Har du en begrænset økonomi i forvejen, så bør du måske tænke to gange over, om det er det rigtige tidspunkt at optage et forbrugslån på.

Særlige regler for dig på kontanthjælp

Er du på kontanthjælp, så skal du være opmærksom på, at der gælder nogle helt særlige regler. Du må nemlig ikke have en formue, hvis din udbetaling af kontanthjælp skal være berettiget. Et lån vil tælle som formue, og derfor kan du kun låne op til et vist beløb, før grænsen overskrides. Låner du for meget, så vil din næste udbetaling af kontanthjælp altså være uberettiget, og så kan du risikere straf og tilbagebetalingskrav. Sæt dig derfor godt ind i reglerne på området, før du optager et lån på kontanthjælp.

Du kan læse alle reglerne hos Beskæftigelsesministeriet.

Tjek kriterierne, før du søger

Udbyderne har forskellige krav til ansøgeren, og derfor vil du kunne blive godkendt hos nogle og ikke hos andre. Alle har et krav til alder, og denne grænse kan ligge på enten 18, 20, 21 eller maksimalt 23 år. Derudover kræves det, at du bor i Danmark, og at du ikke er registreret i RKI. I tillæg kræver nogle udbydere som nævnt, at du har et fast arbejde eller kan dokumentere en indtægt i form af lønsedler og årsopgørelse. Disse selskaber vil altså ikke have mulighed for at tilbyde forbrugslån til arbejdsløse og ledige.

Du bør identificere et par selskaber blandt de tilbageværende, som kan hjælpe dig med et forbrugslån til arbejdsløse. Indsend en gratis og uforpligtende ansøgning for at se, hvad de kan tilbyde dig. Derefter kan du bedømme, om du har råd til at optage et lån som arbejdsløs, og i så tilfælde hvilken løsning, som er den billigste for dig.